Repair Café nu på lørdag 6/11!

02.11.21
Få hjælp til at reparere dine gamle ting

Vinteren har trængt sig på, og det er tid til at finde vinterfrakken frem! du har muligvis en jakke hvor hætten har revet sig løs? En køkkenmaskine der er holdt op med at virke? Eller noget helt tredje der trænger?   
Så er der hjælp at hente i vores Repair Café!

Repair Café Ballerup er for dig, som ønsker hjælp til at få fikset køkkenapparater, tøj, elektronik, smykker og andre defekte genstande – uden betaling. Du må ikke have mere med, end du kan have i favnen.

Du finder os i forrummet ved Makerspace på Ballerup Bibliotek.

Repair Café Danmark fortæller:

”Vi vil stå sammen om at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen. På længere sigt vil vi påvirke lovgivningen, så ting i højere grad bliver produceret med mulighed for reparation. Repair Cafe Danmark vil kort og godt arbejde mod en mere bæredygtig fremtid!”

Repair Cafe Ballerup har åbent den første lørdag i måneden mellem kl. 10-13.

Bliv en del af Repair-teamet 

Hvis du har hænderne skruet godt på og lyst til at blive en del af Repair Café Ballerup, så kontakt Pil på pilh@balk.dk.