Arrangementer for voksne

Kom tæt på Nick Cave: Espen Strunk fortæller historien om rockpoeten og musikikonet

Tid
16:30 - 18:00
Pris
,: 30 DKK
Sted
Skovlunde Kulturhus
Bybjergvej 10,
2740 Skovlunde
Dyk ned i Nick Caves univers. Journalist og forfatter Espen Strunk fortæller historien om rockpoeten og musikikonet med udgangspunkt i egne interviews.

Den australske rockpoet Nick Cave leverede en fandenivoldsk koncert og begejstrede anmelderne, da han gæstede den fynske musikfestival Heartland i juni. Gennem en karriere, der nu strækker sig over næsten fem årtier, har den 68-årige musiker og forfatter udviklet sig fra kultfænomen til superstjerne – og fra balstyrisk punker til en af rockmusikkens mest respekterede sangskrivere. 

Du kan blive klogere på musikikonet, når Ballerup Bibliotekerne og Musikklubben inviterer til en eftermiddag med fokus på Nick Cave. Her får vi i Skovlunde Kulturhus besøg af journalist og forfatter Espen Strunk, som i 2018 udgav ’Himlen over Brighton’. Bogen handler om Nick Caves nyere værk og virke og bygger på forfatterens egne interviews med rockikonet og hans kumpaner. 

Er du nysgerrig på både manden og musikken? Så sæt kryds i kalenderen torsdag den 17. september, hvor vi drikker en øl/sodavand, mens vi lytter til og snakker med Espen Strunk om Nick Caves univers. 

Tilgængelighed 
Lyd: Benytter oplægsholder(e) mikrofon? ja 
Teleslynge: ja 
Mulighed for at trække sig: ja 
Handicapvenligt toilet: ja 
Niveaufri adgang til lokalet (rampe, elevator eller direkte adgang): ja 

 
Torsdag d. 17. september kl. 16.30-18 
Skovlunde Kulturhus / Salen 
Billetter 30 kr. 

Øl/sodavand 10 kr. 

Relateret indhold