Laserskærer
Her kan du læse om vores Laserskærer
Vil du gravere et billede på en træplade eller f.eks. lave din egen kasse i træ eller akryl? Laseren kan med sin store præcision udskære selv de mest deltaljerede motiver. Har du brug for at kunne skære noget, som ikke kan blive præcist nok skåret i hånden, er det laserskæreren, du skal bruge.
Vores laser kan gravere i forskellige materialer:
papir, karton, træ, akryl, metal, sten og meget mere. Laseren kan også skære helt i gennem mange typer materialer i op til 6mm tykkelse, men ikke fliser, sten, metal eller matarialer, som indeholder klor.
Laserskæreren, som er model Nova Pro med både Co2 og RF teknologi, giver uendelige muligheder for at udskære og har en arbejdsflade på 700 x 1000 mm
Som standard har vi finér akrylplader og MDF plader i 3 og 6 mm til salg i Tech-teket. Medbragte materialer skal godkendes af personalet før brug.