Hudfarve kommer i mange forskellige farver

Af Hanne Sass Jensen

Da min datter, som er adopteret fra Kina, var lille, kunne det godt være lidt svært at finde gode billedbøger på biblioteket, hvor ikke alle børnene var malet med den ”hudfarvede” tusch.

Ind i mellem måtte jeg også krumme tæer, når jeg så den måde kinesere blev fremstillet i danske børnebøger som gule personer med skæve øjne og en trekant oven på hovedet.

Jeg støder stadigvæk på nogle af de stereotyper i børnebiblioteket, men heldigvis er der også gode tegn på, at der er lidt flere "nuancer" på vej.

Her er nogle eksempler på billed-, letlæsnings- og samtalebøger, hvor jeg har tænkt, når jeg har set dem, at her er da en ny forfriskende variation i den måde, børnene bliver fremstillet på.

I nogle af bøgerne har det ikke nogen betydning for handlingen, at børnene har forskellige hudtoner. I andre er det et tema, at vi ser forskellige ud og har forskellige kulturelle baggrunde og etnicitet. Det gælder for eksempel i letlæsningsbøgerne om Sami, hvor Sami bliver ked af det, fordi hans veninde Ida kommer til at sige til ham, at han da ikke kan bruge den hudfarvede tusch til at tegne en tegning af sig selv.