500 børn besøger os fredag: Planlæg dit besøg, hvis du søger ro
Fredag får vi besøg af 500 børn, der deltager i Verdensmålsfestivalen i vores kulturhuse. Ønsker du ro, anbefaler vi et besøg efter kl. 14. Lørdag åbner vi festivalen for alle!
Af Morten Lykke Larsen
Fredag bliver Ballerup Bibliotek, Posthuset, Kulturhus Måløv og Skovlunde Kulturhus fyldt med liv og masser af børn.
Omkring 500 elever fra alle kommunens 5. klasser deltager i Verdensmålsfestivalen, hvor de kan vælge mellem mere end 21 forskellige workshops med fokus på FN’s verdensmål.
Har du planer om at besøge et af vores huse fredag og ønsker at fordybe dig i rolige omgivelser, kan du med fordel lægge dit besøg efter klokken 14.00. Her er eleverne nemlig færdige med at arbejde med temaer som fællesskab, klima, genbrugstøj og ressourceforbrug.
Lørdag inviterer vi alle borgere til Verdensmålsfestival – en stor og gratis festivaldag med alt fra foredrag og fællesspisning til cirkus og workshops.
Du kan blandt andet opleve tv-vært og klimaekspert Peter Tanev, tidligere videnskabelig direktør i København Zoo Bengt Holst samt hele Danmarks fitnessdronning Charlotte Bircow.
Det hele foregår fra kl. 9.30 til 15.15 på Ballerup Bibliotek og Banegårdspladsen.
Se hele det propfyldte program ved at klikke her.