Unge skaber nyt fællesskab i Ballerup: Kom og vær med!
UBS står for unge bygger sammen - og du kan være med i projektet på Ballerup Bibliotek.
Af Morten Lykke Larsen
UBS! er et projekt, hvor unge selv skaber deres eget sted i Ballerup. Projektet er støttet med midler fra Erasmus+. Målet er at opbygge et møbel for, med og af Ballerups unge, som kan blive et fremtidigt mødested og ramme for frie fællesskaber.
Arbejdsgruppen mødes cirka én gang om måneden og planlægger, hvordan det nye ungerum skal fungere.
Du kan få indflydelse på et nyt fællesskab – det kan være, at du vil indføre at spille PlayStation med andre unge, eller at arrangere events, som for eksempel digtoplæsninger eller intimkoncerter. Det vigtigste ved fællesskabet er, at det er de unge selv, der bygger det op.
Kom og hør mere om projektet:
Næste arbejdsgruppemøde afholdes torsdag den 11. december og foregår på Ballerup Bibliotek fra kl. 16.00–18.30. Så kom og vær med til at sætte dit personlige præg på det nye ungefællesskab i Ballerup!
Læs mere ved at klikke her.
Du kan også følge UBS! på Instagram, hvis du trykker her.