Skolepraktikant Elisabeths anbefaling: Derfor skal du læse "Shatter Me"

Den internationale bestseller-bogserie følger 17-årige Juliette. Følg hende, mens hun forvandler sig fra en fængslet og skræmt pige til en revolutionær.

Af Sofie Rode Olsen

Tags

ung Unge

Følgende anbefaling er skrevet af Elisabeth, der går i ottende klasse, men som i denne uge er i skolepraktik på Ballerup Bibliotekerne: 

Juliette har været fængslet i 264 dage for mord, men The Reestablishment forstår ikke, at det var en fejl. De forstår ikke, at hun ikke kan kontrollere det – at enhver, hun rører ved, dør. Så nu sidder hun her og tæller dagene. Hun ser verden langsomt dø uden for sit lille vindue, og der er intet, hun kan gøre for at stoppe den verden, hun elsker, fra at dø. Eller er der?

Juliette skal vælge, om hun vil være et våben eller en revolutionær.

Denne bog er perfekt til dig, der elsker en god dystopisk bog med lidt fantasy, romance og et drys humor.

Find "Shatter Me" og andre gode bøger i min udstilling i Ung.