Arrangementer for voksne

Fra mælk til måltider – en tryg overgang til fast føde

Af Anne Gerd Wheatley Ehlers

Photo by lucas Favre on Unsplash

“Jeg husker selv, hvor mange spørgsmål jeg havde, da min baby skulle gå fra mælk til den første skefuld grød…”
Overgangen fra amning eller flaske til fast føde kan føles som en stor milepæl – og måske også lidt overvældende. Derfor inviterer vi dig til en hyggelig formiddag, hvor Anja fra Ballerup Sundhedspleje deler sine bedste råd og erfaringer om:

  • Hvornår det er tid til at starte
  • Hvilke små smagsprøver er gode at begynde med
  • Hvordan du gør måltiderne til en tryg og positiv oplevelse

Der bliver god tid til spørgsmål og til at dele dine egne tanker med andre forældre.

Det er i Skovlunde Kulturhus, onsdag den 3. december kl. 10.
Det er gratis, og I skal bare dukke op.

I kan tage barnevogne med ind i salen, hvor der også er adgang til udearealer.