Arrangementer for voksne

En pause i den søde juletid: Kom til højtlæsning og mærk julefortællingens stemning!

Tid
13:00 - 13:45
Sted
Ballerup Bibliotek
Banegårdspladsen 1,
2750 Ballerup
2. sal på Ballerup Bibliotek
Lad stemmen føre dig ind i litteraturen, hvor fantasien får frit spil, og du kan læne dig tilbage, finde ro og mærke (jule)historien folde sig ud.

At få læst litteratur op er en helt anden oplevelse end selv at læse den. Mange af os kender nok følelsen af at sætte sig godt til rette og måske falde lidt i staver til lyden af en stemme, der fortæller en historie. Når der bliver læst højt, kan fantasien få lov at flyde frit. Vi kan se karaktererne for os og samtidig nyde og lægge mærke til sprogets finurligheder. 

Over tre gange i december gentager vores litteraturformidler, Amalie, sine højtlæsninger og inviterer ind i et varmt og julet univers. Hen over de tre gange bliver der læst op fra Charles Dickens ”Et juleeventyr”, hvor vi følger den bitre Ebenezer Scrooge få øjnene op for julens magiske varme. 

Kig forbi 2. sal på Ballerup Bibliotek til 45 minutters højtlæsning og mærk roen og historiens nærvær. 

Tirsdag den 1. december kl. 13:00-13:45, Ballerup Bibliotek / 2. Sal. Gratis – bare mød op. 
Tirsdag den 8. december kl. 13:00-13:45, Ballerup Bibliotek / 2. Sal. Gratis – bare mød op. 
Tirsdag den 15. december kl. 13:00-13:45, Ballerup Bibliotek / 2. Sal. Gratis – bare mød op.