Sådan kan du betale gebyrer og erstatninger
Hvis du skylder gebyrer og erstatninger fra før 31.1.24 til Ballerup Bibliotekerne, kan de ses på Min Betalingsoversigt. Her kan du få et samlet overblik over og betale for alle gebyrer, erstatninger og anden gæld, du måtte have til Ballerup Kommune.
Skal du betale et gebyr eller erstatning til biblioteket, kan du gøre det via Min Betalingsoversigt, Netbank eller i banken. Vær opmærksom på at der i weekenden kan gå op til 72 timer før din betaling er registreret i bibliotekssystemet og kan ses på hjemmesiden. Det er dog altid muligt at se din betaling i Min betalingsoversigt.
Du kan betale dit gebyr kontant på Ballerup Bibliotek i betjent åbningstid. Vær her opmærksom på at det er en manuel proces og der kan gå op til 8 dage før din betaling er registreret både i bibliotekssystem og i Min Betalingsoversigt.
Rykkergebyrer pålagt af Ballerup Kommunes Opkrævning kan ikke ses på bibliotekets hjemmeside.
Gebyrer og erstatninger
Hvis du er blevet pålagt gebyr før den 31.7.2024, skal det betales via Ballerup Kommune betalingsportal.
Overskridelse af lånetid | Voksne (fra 16 år) | Børn (under 16 år) |
1 -7 dage | 20 kr. | 0 kr. |
8 - 30 dage | 120 kr. | 50 kr. |
Over 30 dage | 230 kr. | 100 kr. |
Erstatning
Hvis et materiale ikke bliver afleveret inden for 35 dage efter afleveringsfristen, bliver det betragtet som bortkommet, og der bliver opkrævet en erstatning for materialet. Afleverer du materialet i god stand senest 180 dage efter rettidig afleveringsdato, kan du få erstatningsbeløbet tilbage.
Du vil blive udelukket fra at låne og reservere materialer, hvis du skylder 300 kr. eller mere.