Kalder unge strikkere
Ballerup Bibliotek har et nyt strikkefællesskab for dig, der er vild med garn, snak og er mellem 15 og 25 år.
Læs om det her - og få inspiration til at komme videre med din strik.
Af Pernille Just Kyvsgård
I forbindelse med verdensmålsfestivallen havde Ballerup Bibliotek en workshop med Dina fra Uhlala Knitwear, hvor unge kunne lære at strikke, møde andre strikkere og hygge sig. Vi lærte om strikkefasthed, garnvalg, fik anbefalinger på gode hjemmesider og strikkede en scrunchie hver.
Det blev starten på et strikkefællesskab, som holder til i ungebiblioteket på Ballerup Bibliotek hver anden onsdag i ulige uger fra kl. 16 – 18. Det er super afslappet – du dropper bare ind, når det passer dig, og bliver så længe, du har lyst. Her er plads til både begyndere og øvede, og du behøver ikke kunne slå masker op med lukkede øjne for at være med.
Næste gang er i morgen onsdag d. 21. maj kl. 16, og derefter er der strik og snak hver anden onsdag i ulige uger.
Vi har, med inspiration fra Dinas workshop, samlet nogle personlige anbefalinger, udvalgt nogle bøger med vejledninger, strikkeinspiration og hjemmesider, så I kan komme videre med jeres strik.
Gode hjemmesider at kende som begynderstrikker:
Med inspiration fra Dinas anbefalinger og en enkelt personlig favorit-strikkehjælpere, har jeg samlet nogle gode hjemmesider, hvis du helst vil have din viden på telefonen.
Både så du kan forstå en strikkeopskrift, få hjælp til at vælge et billigere garn og se videoer om teknikker. Der findes mange flere hjemmesider, så dette kan være en start, til at du selv kan vælge, du synes er godt.
Vi glæder os til at se jer i morgen onsdag d. 21. maj kl. 16 til strik og snak.