Klar til Ternet Ninja 3 i biffen? Varm op på biblioteket
På Ballerup Bibliotekerne er vi klar til at klæde dig på i de ternede ninja-farver!
Af Morten Lykke Larsen

”En magtdemonstration” og ”et mesterværk” er nogle af de ord, anmelderne bruger om den tredje film i serien om den ternede ninja.
Torsdag har ’Ternet Ninja’ 3 biografpremiere. Filmen er den sidste i Anders Matthesens bogtrilogi om drengen Aske og hans lille tøjbamse, som rummer ånden fra en 400 år gammel japansk ninja.
Og der venter en god tur i biffen, hvis man skal tro Politiken, Dagbladet Information og Berlingske, der alle skamroser den danske animationsfilm. Sidstnævnte kalder Anders Matthesen for et geni, mens selve filmen omtales som et mesterværk.
Den første bog Ternet Ninja-bog udkom i 2016 og er dermed starten på fortællingen om 13-årige Aske, der har det lidt svært. Han er forfulgt af klassens bølle, Glenn, og hemmeligt forelsket i Jessica, så – ja – han har brug for lidt medvind... Det får han, da onkel Steward giver ham en ternet ninjadukke!
Den oprindelige bog blev efterfulgt af ”Ternet Ninja 2” i 2019 og ”Ternet Ninja 3” i 2024.
På Ballerup Bibliotekerne er vi klar til at klæde dig på i de ternede ninja-farver, før du søger ind i biografens mørke for den sidste film i trilogien. Vi har de to første film på DVD og Blu-ray – ligesom vi naturligvis også har alle tre bøger.
Se bare her: