Litteratur

Mig og min sommerbog - kulturformidler Kristine

Ny, dansk litteratur

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Tags

Skønlitteratur
Kristine Sommerbogen

Nu er det sommer, og jeg glæder mig til, at der ENDELIG er tid til at få læst alle de bøger, som jeg har ventet spændt på skulle udkomme, men som jeg ikke har haft tid til at læse endnu…

Lystlæsning er for mig at have tid og ro til at dykke ned i de bøger, som jeg har haft virkelig meget lyst til at læse, men som hverdagen nogle gange er for travl til. Så er det altså dejligt med noget ekstra tid i ferien, hvor jeg ved, at jeg med god samvittighed kan lave mig en kop kaffe, sætte mig i en solstråle og bare fuldstændig fordybe mig i en bog. 

Jeg er særligt interesseret i dansk litteratur, hvor der for tiden sker så meget, at jeg næsten ikke kan følge med, og der er flere nyere udgivelser, som jeg stadigvæk ikke har fået læst. Noget af det jeg godt kan lide ved dansk litteratur er, at den sætter spot på de ting i samfundet, som optager os for tiden. Det kan fx ”Mestrene” af Malte Tellerup eller ”Drenge græder ikke” Carl-Christian Okking, som nuancerer kønsrollerne og sætter sport, konkurrence og sårbarhed op mod hinanden. Jeg glæder mig særligt til at læse ”Den røde hane” af Ingrid Nymo, der både handler om omsorgsarbejde og pyromaner, og som kombinerer debatten om velfærdsstaten med et ægte mysterium. Faktisk går bogen under betegnelsen ”velfærdsthriller”, som jeg er meget spændt på at stifte bekendtskab med. 

Dansk litteratur er broget for tiden og handler om alt fra psykisk sårbarhed til hekse og håndbold. Jeg giver her mine bud på nye danske bøger, som man kan læse i sommerferien, hvis man er nysgerrig og leder efter en god læseoplevelse.

God læselyst derude!