Spil

Prøv et nyt sjovt spil til vinterferien

Vær med i Slaget om Vestegnen, Bornholm, Amager, Vesterbro og folkeskolen

Af Camilla Krogh

Tags

6-12 år 13+
Gode brætspil til vinterferien

Slaget om-spillene minder om Matador, men er konverteret til et særligt område eller erhverv.

Brætspillene bygger på indsigter fra de lokale og indeholder derfor genkendeligheder om områdernes kultur og skævheder.

Besidder man en stor portion selvironi, er man garanteret 1-2 timers sjov underholdning.
Brætspillene er for 2-6 personer i alderen 14+ - bortset fra Slaget om folkeskolen, som kan spilles af børn 10+.

Lige nu kan du låne Slaget om:
•    Vestegnen
•    Bornholm
•    Amager
•    Vesterbro
•    Folkeskolen 

Slaget om Vestegnen 

I dette brætspil kan man blandt andet købe City2, Høje Taastrup St. og andre velkendte steder fra Vestegnen og bygge huse og blokke/hoteller.

Det er muligt at optage Kviklån, besøge Beautyklinikken eller ende i Herstedvester Fængsel.

Undervejs trækkes der Skæbnen-kort, der kunne lyde: 
”Dine Brøndby-aktier er steget med 30.000%. Modtag 100 kr. i afkast” eller ”(...) " Sig forstår du hvad jeg mener?” efter hver sætning, du siger de næste 2 runder. (Også selv om alle udmærket forstår, hvad du mener).”

Vælg en karakter:
•    Trampertøs
•    Brøndbyfan
•    Fitnessfreak
•    Håndværker
•    Gangsta

Sådan vinder du i Slaget om

Du kan vinde på to måneder: enten får du dine modspillere til at gå fallit. Eller du løser 3 ud af 5 missioner. Det kan fx være:
•    Hanne-Boelske steroider! Spil Hanne Boel på anlægget (Ej Damhuskroen).
•    Pynt op med Knæklys til jul (Byg 2 x huse på City2).
•    Kvik Lå Lå Lån (Land på Kviklån x 2).

Bliver man taget i snyd, skal man kaldes Don Ø eller Britta Nielsen resten af spillet.

Flere af os på biblioteket har testet spillene og kan varmt anbefale dem!
Vil du låne andre spil? Se dem alle her.