Børn

De nominerede er...

Af Anne Gerd Wheatley Ehlers

Tags

børnebøger Orlaprisen 6-12 år

Snart er det tid til at kåre årets bedste børnebøger med Orlaprisen 2024.
Fra den 1. oktober til den 3. november kan du stemme på dine favoritter på Orlaprisen
I år er der 5 kategorier, man kan stemme på sin favorit i:

  • Sjov - bogen der gav mig grineflip
  • Forside - forsiden, der sugede mig ind i en mega god bog
  • Spændende - bogen jeg ikke kunne slippe
  • Venner - bogen om dig og mig
  • Viden - bogen, som lærte mig noget nyt

Denne uge afslører vi de sjove bøger, I snart kan stemme på

Ternet Ninja 3 af Anders Matthesen
Har du fulgt med i Aske og den ternede Ninjas kamp mod verdens uretfærdighed? Så har du sikkert også ventet i spænding på at den sidste del i trilogien kom. Selvfølgelig dukker Onkel Stewart op de mest usandsynlige steder, men der er også nye personer med.  Og så afsløres det, hvem Askes biologiske far er.

Møgmis – himmel & helvede! Død som en sild! af Sophie Souid og Thomas Hjorthaab

I den fjerde del af Møgmis, mister den alle sine liv. Derfor ender den i limbo og skal nu tale sin sag for at blive sendt tilbage på Jorden til Sivert.
 

Mig & Mille – i kort snor af Anne Sofie Hammer og Sofie Lind Mesterton

De to venner, Mille og Mille er fulde af skøre idéer til pranks og fis og ballade. Da Mille skal passes af sin lidt skrappe mormor i to uger, er der ikke andet for end at lave fis med hende. I kort snor er anden historie om de to fjollede venner.