CNC-fræser

Skær, grav og form i dybden med X-Carve

Vil du arbejde i dybden med dine designs? Vores CNC-fræser – X-Carve – giver dig mulighed for at fræse præcise former og dybe relieffer i materialer som træ og akryl.

Specifikationer

  • Mærke: X-Carve
  • Maks. arbejdsområde: 75 x 75 cm
  • Software:

    Carbide Create Pro (design og fræsebaner)

    CNCjs (til maskinstyring)

Hvornår giver det mening at bruge CNC-fræseren?

I modsætning til laserskæreren, som skærer med en tynd laserstråle, bruger CNC-fræseren en roterende fræser, der fysisk fjerner materiale. Det gør den ideel til:

  • Dyb gravering og relieffer
  • Udskæringer med tykkelse og volumen
  • Materialer og former, hvor laserskæring ikke er nok

CNC-fræseren er perfekt, når du vil skabe noget med struktur og dybde, som ikke kan opnås med laser.

Eksempler på gode projekter

  • Relieffer og mønstre i træplader
  • Personlige skilte med dyb gravering
  • Samlede dele til modeller eller små møbler

Praktisk info

  • CNC-fræseren kan kun benyttes sammen med vores frivillige, der som regel er til stede til Frivilligaften den første onsdag i måneden fra kl. 17.30.
  • Du kan skrive til os via Facebook for at få bekræftet, om han er der. Se link nedenfor. 
  • Fræsearbejde tager tid, og de frivillige har ret til at afvise opgaver, hvis de vurderes at tage for lang tid.

Materialer til CNC-fræseren

  • Vores CNC fræser kan fræse i træ og akryl. 
  • Du kan enten købe de træ- og akrylplader vi har liggende i Tech-teket. 
  • Eller du kan medbringe dit eget træ - spørg vores frivillige om vejledning til materialetyper, hvis du er i tvivl.