Arrangementer for voksne

Malte Tellerup og Anders Haahr Rasmussen

En samtale om litteratur, sport og køn
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Normal: 50 DKK
Bibliotek
Posthuset
Adresse

Banegårdspladsen 7
2750 Ballerup
Danmark

Kom med til en aften, der både vil inspirere og udfordre, når Posthuset byder velkommen til en spændende samtale mellem to af tidens mest interessante stemmer: sportsjournalisten og forfatteren Anders Haahr Rasmussen og den DR Romanpris-nominerede forfatter Malte Tellerup. 

Aftenens to hovedpersoner vil dykke ned i emner som køn, sport og litteratur og dele deres tanker og erfaringer med publikum.

Malte Tellerup, der debuterede i 2017 med romanen ”Markløs”, blev i 2023 nomineret til DR Romanprisen for sin seneste bog ”Mestrene”. 
I denne autobiografiske roman tager han et kritisk på maskulinitet og de hetero-normative forventninger, der gennemsyrer sportsmiljøet – en verden, mange af os har oplevet fra sportshaller og boldbaner.

Anders Haahr Rasmussen er kendt som stemme på P1’s ”Manderegler”, som tennis-kommentator og som forfatter til et bredt forfatterskab, der omfatter alt fra manderoller til tennis og sportens ofte usynlige diskrimination.

Tag med til en aften i godt selskab, hvor vi taler om ny dansk litteratur, livet i forstæderne med weekendkampe i idrætshallerne, de råbende forældre på tribunerne, og om den diskriminering, som mange stadig bliver udsat for i omklædningsrummene og på banerne.

Tirsdag den 19. november kl. 19-21
Posthuset, Postsorteringen
Billetter 50 kr.

 

Fotokreditering af Anders Haahr Rasmussen: Lærke Posselt