Vidste du dette om Junigrundloven 1849?

Den 5. juni fejrer vi Grundlovsdag, som er årsdagen for, at Frederik 7. underskrev Junigrundloven i 1849. Dagen markerer overgangen fra kongens enevælde til repræsentativt folkestyre, og Junigrundloven indførte bl.a. religions-, trykkefrihed og fri skolegang. 

Men vidste du, at kun 15% af befolkningen fik stemmeret? Det var ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 med egen husstand og dansk statsborgerskab. 

Med den nye grundlov fik kvinder og tjenestefolk stemmeret den 5. juni 1915. Det var bl.a. takket være Johanne Meyer (1838-1915) og ægteparret Matilde Bajer (1840-1934) og Fredrik Bajer (1837-1922). 

Organisering af kvindesagsbevægelsen 

Ægteparret Matilde og Fredrik Bajer var blandt stifterne af den første danske kvindesagsbevægelse Dansk Kvindesamfund i 1871, der skulle varetage alle kvinders interesser. 

Dansk Kvindesamfund blev kritiseret for at være for moderat, og derfor stiftede Matilde Bajer Kvindelig Fremskridtsforening i 1885 sammen med Johanne Meyer. Fremskridtsforeningen kæmpede åbent for kvinders stemmeret, var klart mere socialistisk og fokuserede i højere grad på arbejderkvinden. 

Fremskridtsforeningen udgav det ugentlige tidsskrift ”Hvad vi vil” i perioden 1888-1894 med Johanne Meyer som redaktør. 

”Kvindesagen er en Bestræbelse for at skaffe Kvinden den Ret, der tilkommer hende som Menneske.” Citat fra første nummer af tidsskriftet ”Hvad vi vil” fra 14. juli 1888. 

Stemmeret til kvinder 

Efter mange års frem- og tilbagegang for kvindesagsbevægelsen lykkedes det i 1915 at sikre fuld valgret til kvinder. Kvindesagsbevægelsen spillede en afgørende rolle i at aktivere, organisere, arrangere demonstrationer og optog, indsamle underskrifter, lave lovforslag og skabe debat. 

I dag er vi mange, der kan fejre Grundloven og kvindesagsbevægelsens arbejde. Læs mere om det danske demokratis historie her

Tekst: Marie Bachmann Pedersen