Børn

Er mumitroldene for børn?

Alle børn ved, hvad en mumitrold er, - men kender de også historierne om mumitroldene?

Af Anne Gerd Wheatley Ehlers 21. juni 2024

Tags

0-6 år 6-12 år

På det sidste har jeg hørt flere sige, at historierne om mumitroldene er dystre og måske ikke for små børn. Samtidig kan man få næsten alt med søde og nuttede mumitrolde – kiks, kopper, tøj, legetøj, notesbøger mv. og der er mange nye titler baseret på bøgerne med Mumi. Men hvad er egentligt mumihoved og mumihale i den historie?

De oprindelige mumihistorier

”Der er ikke noget som en Mumitrold. De er virkelig enestående. De er nogle af de mest filosofiske, stornæsede vidundere, der nogensinde har kastet glans over børnelitteraturen”, citat fra ”Livet i Mumidalen” af Philip Ardagh.

Der er 9 bøger om mumitroldene, og de er som bekendt både skrevet og illustreret af den finske forfatter og kunstner Tove Jansson.

Tove Jansson tegnede første gang i 1930’erne en mumitrold, og ja, det forlyder, at det var på en wc-dør. Inspirationen til mumitroldene har hun fra sin onkel Einar, der fortalte historier til barnet Tove om mystiske væsner, der boede bag kakkelovnen. Den første bog om mumitroldene udkom i 1945.

Ifølge ”Livet i Mumidalen” får man bekræftet, at både det dystre og ønsket om håb har sin bund i krigens rædsler, selvom krig ikke nævnes med et ord i historierne. Verden i 1940érne er fyldt med katastrofer og splittelser. Men Mumidalen er et helle i fantasien, hvor realitetens krig og rædsler ikke kunne nå ind.

I første bog leder mumimor og mumitrolden efter et nyt hjem, og de har ikke set mumifar i lang, lang tid.

Jeg lyttede fornylig til lydbogen af netop denne første bog om mumitrolden ”De små trolde og den store oversvømmelse”. Der er mange ord, der indikerer, at der er noget man skal være på vagt over, noget man skal passe på og noget man frygter. Men oplæseren betonede ordene på en måde, så selve historien om rejsen er i fokus. Der er også håb. Det er spændende, og mumitroldene finder jo mumifar, et nyt hus og den trygge Mumidal til sidst. Det dystre er altså tilstede i teksten, men du kan, som oplæser betone det og lægge vægt på det, som giver dit barn en god læseoplevelse.

Barndomsminder om Mumi

Man kan jo stille sig selv spørgsmålet: Hvordan husker jeg selv historierne om mumitroldene fra min egen barndom?

For mit vedkommende rækker mit barndomsminde om mumitroldene tilbage til 80’ernes tegnefilm. Både følelsen og billederne af det lille egern, som ikke lytter til rådet om at blive inde, når Isfruen kommer, og derfor ender med at ligge død i sneen, er helt tydeligt i min erindring. Det var svært, som barn, at forstå, at egernet ikke blev reddet. At historien ikke endte lykkeligt. At Isfruen tilmed smilede… Men hvis egernet havde lyttet og var blevet inde, så ville jeg næppe have tænkt mere over det som barn, og jeg ville slet ikke kunne huske det i dag.

I bogen ”Troldvinter” står der: ”Han stirrede fortryllet på hende, lige ind i hendes kolde, blå øjne. Isfruen smilede og gik videre. Men i hendes fodspor lå det tåbelige egern stift med alle sine små ben i vejret.”

Naturens vilkår er i den grad tilstede i bøgerne. - Og hvis man læser videre i Troldvinter, så er der en form for trøst eller i hvert fald en forklaring, der peger frem af: ”Er man død, så er man død,” sagde Too-Ticki venligt. ”Det her egern bliver lidt efter lidt til jord. Og siden hen vokser der træer op af ham, hvori nye egern hopper omkring. Er det nu så sørgeligt?”.

Men mindet om mumitroldene rækker også længere end til egernet. Mumitrolden, der var nysgerrig på naturen og verden, inspirerede til egne lege og opdagelser i naturen, og til spørgsmål til mine forældre om kometer, moser og vejrfænomener. Mumitroldene gav også tryghed og ro med det – i dag – langsomme fortælletempo, og med Mumimor, der altid havde fornuftige og dejlige sager i sin taske.

Mumiuniverset

Mumiuniverset er stort, finurligt og fantasifuldt. Det er eventyrligt og filosofisk.

Mumifamilien består af Mumifar, Mumimor og Mumitrolden. Snorkfrøknen er Mumitroldens kæreste. Deres venner er Mumrikken, Lille My, Snif, Snorken og Frederiksen. Men der er mange flere karakterer, som fx hattifnatterne, Tyfslen og Vifslen, Murren, Isfruen, Too-Ticki, Filifjonk, teaterrotten Emma, Toft, Triste, Hunden Ynk, Homsen, skovungerne og mange flere.

Tove har skabt et univers af helt særlige væsner, som alle har en vigtig rolle i mumihistorierne. I bogen ”Livet i Mumidalen” kan du læse mere om hver af dem og ikke mindst se de flotte illustrationer af dem alle.

Fx kan du læse om Tyfslen og Vifslen, de to generte væsner, som har deres eget sprog. De sætter ”-sle” ind i de betydningsbærende ord i deres sætninger: ”Mon vi tørsle banksle på?” (”Mon vi tør banke på?”).

Er mumisle så for børnsle? Jeg håber, at I er kommet nærmere på et svar, og at I er blevet nysgerrige på at genlæse eller læse mumihistorierne. De kan alle findes på børnebiblioteket.

Mumi på biblioteket

Bøgerne: både de originale historier og de nye titler kan lånes på børnebiblioteket.

Her er titlerne på de 9 oprindelige historier om mumitroldene:

1. Mumitrolden – de små trolde og den store oversvømmelse

2. Kometen kommer

3. Troldkarlens hat

4. Mumifars Erindringsbog

5. Farlig midsommer

6. Troldvinter

7. Det usynlige barn og andre historier

8. Mumifar og havet

9. Sent i november