"Den er poetisk. Den er smuk. Den er helt særlig."

"Gartneren og døden" af Georgi Gospodinov

Jeg har læst og forkastet mange romaner fra 2025 i min søgen efter sidste års bedste bøger. Det har også givet mig anledning til at overveje, hvad der er en god bog? En fængende og unik handling? En bog, der gør dig i godt humør? En, der gør dig klogere og giver dig stof til eftertanke? Eller SKAL en bog ætse sig ind i din sjæl, før den kan kaldes ”god”.

Nå, under alle omstændigheder nåede vi ind i 2026, før jeg fandt BOGEN fra 2025, Den BEDSTE bog, den, der har potentiale til at ætse sig ind i din sjæl, hvis du giver den chancen; nemlig ”Gartneren og døden” af den bulgarske forfatter Georgi Gospodinov. En bog, der handler om tabet af en elsket, tabet af forfatterens far.

Her er på alle måder tale om en særlig bog.

Den er blevet beskrevet som en ”Afskedsroman” og en ”gribende kærlighedserklæring”. Den kan minde om et essay eller endda en dagbog, og der er i virkeligheden ikke den store handling i bogen. I så fald afsløres handlingen i den første linje; ”Min far var havemand, nu er han en have”.

Forfatteren svarer selv, at bogen er ”En elegisk roman, erindringsroman eller en haveroman. Det kommer ud på ét for sorgens botanik”.

Gospodinov er så storsindet, fristes jeg til at sige, så storsindet at lade os være vidne til faderens død, hans smerte og sorg og ikke mindst hans store og uforbeholdne kærlighed til faderen. Det er en dybt personlig beretning, samtidig med at følelsen af sorg er almenmenneskelig. Det er meget rørende, smerteligt og sørgeligt at læse, men også her finder forfatteren på råd. Blandet ind i fortællingen om sygdommen, tabet og sorgen giver han os læsere små, humoristiske historier om faren, så det hele ikke bliver for tungt.

Den er poetisk. Den er smuk. Den er den bedste bog fra 2025.