Cecilie skabte kreativt fællesskab i Skovlunde: Nu kan din idé blive til virkelighed
Har du en god idé? Så har du nu mulighed for at søge om en økonomisk del af Borgermillionen – Ballerup Kommunes pulje, hvor alle med gode idéer kan ansøge om midler til at realisere deres projekt.
Af Morten Lykke Larsen
Igen i år har kommunalbestyrelsen afsat én million kroner til tiltag, der styrker nærdemokratiet, understøtter frivillighed og skaber mere liv i bydelene.
Et godt eksempel er Tufteklubben i Skovlunde Kulturhus. Bag det kreative fællesskab står Cecilie Elmholt Weicher. Indtil da tuftede hun derhjemme, men savnede et sted, hvor man kunne mødes med andre og skabe sammen. Hun fik støtte fra Borgermillionen, og i dag kan deltagerne lave deres egne flotte garnværker og være en del af fællesskabet i kulturhuset. Læs mere om Tufteklubben her.
Nu kan du igen ansøge om midler fra millionpuljen. Du kan indsende en idé som enkeltperson, forening eller sammenslutning. For at søge skal du præsentere din idé på dialogmødet i din bydel. Tryk her for at læse mere om Borgermillionen og ansøgningsprocessen.