Måløv Brugerråd
Brugerrådet omkring Kulturhus Måløv blev etableret i 1994 som et råd for det daværende Måløv Bibliotek. Således har rådet nu rundet de 30 år, and still going strong!
Brugerrådet og to repræsentanter fra kulturhuset mødes fem-seks gange i løbet af året for at diskutere hvad der rører sig i og omkring kulturhuset.
Brugerrådet har medindflydelse på, hvilke arrangementer og hvilken profil der skal være i kulturhuset.
Medlemmerne giver en hånd med, bl.a. ved afvikling af husets små og store aktiviteter gennem året, og kommer gerne med egne input til forbedringer, aktiviteter og nye tiltag.
Der afholdes generalforsamling i løbet af årets første kvartal. I 2025 er det den 26. februar kl. 19 – 21.
Alle er velkomne til generalforsamlingen, og man kan stille op til Brugerrådet, hvis man er over 16 år og bosat i Ballerup kommune.
Kulturhus Måløv og Ballerup Bibliotekerne opfordrer alle nysgerrige til at komme og høre om det spændende arbejde, og overveje at opstille.
Brugerrådets formål og opgaver:
- Brugerrådet skal arbejde for, at kulturhuset i størst muligt omfang dækker den lokale befolknings ønsker og behov.
- Brugerrådet skal ved aktiv og udadvendt virksomhed søge at udvide kulturhusets berøringsflade i lokalområdet.
- Rådet skal desuden tage aktivt del i kulturhusets virksomhed med ideer, forslag, kritik og evt. hjælp til arrangementsvirksomhed.
- OBS – I brugerrådet findes der ikke poster som fx kassér, en webmaster eller lignende roller.
Brugerrådets medlemmer
Jordi Steen Forteza (Talsperson)
John Gulløv
Thea Sterndorff
Helle Rønne
Carsten B. Jensen
Irene Dali
Britt Moustgaard
Handan Sütcû
Christine Nørbæk Bille (ledelsesrepræsentant)
Cecilia Marini (personalerepræsentant)