Tilbud og fællesskaber

Fokus på kreativ sundhed og kreativitet

Vidste du, at det er SUNDT at være kreativ?

Af Cecilia Dybris Marini

Tags

krea

Måløv er en by fyldt med borgere, der ønsker oplevelser og aktiviteter i deres lokalmiljø. Således bliver der ofte – sammen med kulturhuset hele tiden skabt nye tiltag og fællesskaber. 

En borger – Stine Jensen – har ønsket at skabe et åbent fællesskab for alle, der kan lide at lave nogle kreativt med hænderne, mens man snakker sammen - eller bare er til stede sammen med andre

Håndarbejde er sundt!

Forskning viser, at der er sundhedsfremmende fordele ved håndarbejde og håndværk - at lave noget med hænderne har simpelthen fået en renæssance! 
Opblomstringen skete nok især under corona, og har holdt ved, fordi det er en givende (mentalt) sund afveksling til at kigge på en skærm. 
Uanset om det er broderi, strik, betonstøbning, syning eller tegning så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ’meningsfuld selvforglemmelse’, når projektet bare overtager alle tanker.
Dertil oplever mange, at samtaler flyder lettere, når hænderne er i gang.

Alle – uanset evner og kreative projekter - er velkomne

Alle mødegangene er sat til fire timer, og det er meningen at man kan komme og gå som man vil. Fællesskabet skal kunne favne alle; om man har én time eller fire timer på hånden. 
Ønsker du en ny hobby, en sund hjernepause eller bare at møde ligesindede i dit lokalmiljø? Så kig forbi KREATID.

Det er et koncept med åbne døre og plads til alle – dog skal børn under 15 være ifølge med en voksen.
Der vil også være temadage, hvor vi laver pynt til fx Halloween og jul, men man er ALTID velkommen til at sidde med sit eget projekt og i sit eget tempo. 

Vil du vide mere, kan du skrive til Stine Jensen på stinejensen1985@gmail.com, eller tilmelde dig gruppen ”Krea-tid” på Facebook. 

Hvornår
Lige uger: mandag kl. 16-20  
Ulige uger: onsdag kl. 10-14
Kulturhus Måløv, Loftet
Krea-tid fortsætter hele efteråret frem til onsdag den 18. december