Tags
Lokale stemmer-
-
- 16:30 - 17:30
- Måløv Hovedgade 60 2760 Måløv
- Bibliotek
- Kulturhus Måløv
Sarah Effersøe er Måløv-borger og forfatter. I slutningen af januar udkommer hendes nye roman "Etage 4½".
Forlaget skriver:
"Herbert Plint havde mange drømme. At blive ansat på Bøgehøj Rådhus var ikke én af dem. Hans kolleger er alle ihærdige, men ved tilsyneladende ikke rigtig, hvad kerneopgaven er. Samtidig sker der flere ‘faldulykker’ på rådhuset, som bliver tiet ihjel.
"Etage 4½" er en satirisk skildring af bureaukratiets hamsterhjul. Herberts længsel efter frihed udfolder sig i lakuner af dagdrømmeri, på toilettet i kælderen og på den halve etage, mens hverdagens formålsløse trummerum fortsætter."
Sarah Effersøe vil fortælle om sin roman og arbejdet med den i cirka en halv time. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
LOKALE STEMMER er et foredrag i miniformat, hvor en lokal borger fortæller om noget, vedkommende interesserer sig for eller er med til at skabe. Det er en mulighed for at møde en spændende medborger og – i et intimt foredragsrum – komme helt tæt på viden og erfaringer.
Alle er velkomne til at holde et oplæg. Kontakt Cecilia Marini på cem1@balk.dk, hvis du har noget på hjerte.
Tilgængelighed
Lyd: Benytter oplægsholder mikrofon? Nej
Teleslynge: Nej
Mulighed for at trække sig: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Niveaufri adgang til lokalet (rampe, elevator eller direkte adgang): Ja
Tirsdag den 3. februar
Kl. 16.30–17.30
Salen, Kulturhus Måløv
Gratis – bare mød op.