Kom til foredrag med Bengt Holst: Hvad skal vi med naturen?
- Tid
- 10:30 - 11:15
- Sted
-
Ballerup Bibliotek
Banegårdspladsen 1,
2750 Ballerup - Ballerup Bibliotek
Bibliotek
Ballerup BibliotekNaturen er overalt omkring os, og vi er selv en del af den. Men den er under forandring, ikke mindst på grund af vores grådige og uigennemtænkte udnyttelse af den. I diskussionen om naturens værdi for os mennesker, udregnes værdien ofte i kroner og ører. Men naturens værdi kan ikke gøres op i kroner og ører. Den har en værdi i sig selv, som man bliver nødt til at medregne, når man skal afgøre, om et område skal lægges ud til produktionsområde eller skal forblive natur. Samtidig skal vi huske, at vi påtager os et ansvar, når vi lægger et område under forvaltning, på den ene eller den anden måde (produktionsskov, rewildingprojekter osv.).
I foredraget diskuterer Bengt Holst, ud fra egne erfaringer, interessekonflikterne i nutidens naturforvaltning samt naturens værdi i sig selv.
Verdensmålsfestival
Foredraget med Bengt Holst er blot én af de mange aktiviteter og oplevelser, der venter, når vi markerer verdensmålene med en stor, gratis festival for hele byen. Ballerup Bibliotek og en del af Banegårdspladsen bliver denne dag omdrejningspunkt for en sprudlende festivaldag.
Verdensmålsfestivallen byder på spændende talks, børneaktiviteter, underholdning og fællesspisning.
Lørdag 25. april, kl. 10.30-11.15, Caféscenen, Ballerup Bibliotek. Gratis – bare mød op.