
Tags
Månedens kunstner- Date
- Tid
- 14:00 - 18:00
- Bibliotek
- Kulturhus Måløv
- Adresse
-
Måløv Hovedgade 60
2760 Måløv
Danmark
Månedens kunstner i Kulturhus Måløv er 19-årige Sam Akhgar
Han arbejder primært med oliemaling, og den lokale kunstner beskriver sin stil som et sted mellem naturalisme og idealisme.
Sam Akhgar blev tidligere på sommeren student, og han nåede at få sine første værker udstillet på gymnasiet - lige uden for rektorens kontor. Det var lidt af et tilfælde, at han fik vakt sin interesse for kunst. Som 15-årig stødte han på gamle videoer med Bob Ross på YouTube. Den amerikanske maler var vært på tv-programmet The Joy of Painting, og han er bl.a. kendt for sin rolige tilgang til fejl - sine såkaldte "happy accidents", der er en kreativ inspiration for månedens kunstner.
Sam Akhgar er også tit gæst på museer, hvor han forsøger at genskabe værker, han holder særligt af. Ikke for at kopiere, men for at forstå, hvordan de er blevet til.
Flere gange om ugen tager Sam Akhgar penslen og maler - ikke kun for sin egen fornøjelses skyld, men også for at udvikle sig som kunstner.
Alle er velkomne til fernisering lørdag den 20. september kl. 14-17.
1. september til søndag den 21. september.
Kulturhus Måløv, Salen
Udstillingen kan ses i bibliotekets betjente åbningstid.