eReolen Go!

Børnenes digitale bibliotek

Velkommen til GO!

eReolen GO! hedder nu GO! – Børnenes bibliotek og er knyttet op på Ballerup Bibliotekernes hjemmeside. Her kan børn og unge låne e-bøger, lydbøger og podcasts. 

GO! er rettet mod de 6-16 årige – men med særligt fokus på formidling til de 8-12-årige. 

Her finder du masser af læseinspiration, tips fra andre børn og sjove videoer, der gør det endnu sjovere at gå på opdagelse i bøgernes verden. Du kan også søge blandt bibliotekets fysiske bøger. Det hele er samlet på én platform.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan logge ind på GO! hvis du bor i kommunen og har et bibliotekslogin. Du kan også bruge dit UNI-login, hvis din skole understøtter det.

Er du ikke indmeldt på biblioteket, kan du oprette dig via hjemmesiden.

 

Kan jeg læse og lytte offline på GO!?

Ja i appen. Lån bogen, tryk derefter på de tre hvide prikker i hjørnet og vælg "Gør tilgængelig offline".

Man kan ikke downloade bøger på go.bib.ballerup.dk

 

Jeg har opbrugt alle mine lån, hvad nu?

Selvom din kvote er opbrugt, kan du altid låne de "blå" materialer.  Der er over 13.000 blå titler. Se efter et lille blåt ikon. 

Hvis ikonet er rødt tæller det med i kvoten.

Det er ikke muligt at aflevere titlerne før tid for at opnå flere lån pr. måned. Et lån udløber automatisk efter 30 dage.