Qello Concerts by Stingray

Fuldlængde koncerter og musikdokumentarer.

For at bruge Qello Concerts by Stingray skal du være bosat i Ballerup kommune og være oprettet som bruger på biblioteket.

Qello Concerts by Stingray har verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer.

Qello tilbyder online adgang til mere end 1500 fuldlængde  koncertfilm og musikdokumentarer. Her findes optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og indenfor mere end 30 forskellige musikgenrer.
Musikfans kan nyde koncertoptagelser i god kvalitet med kunstnere som Bob Dylan, Bob Marley, Lady Gaga, Barbra Sreisand, Celine Dion, Queen, Pink Floyd, Beyoncé, Bruce Springsteen, Billy Joel, Paul McCartney, Blake Shelton, David Bowie, Willy Nelson, Nirvana,  Metallica, Pavarotti, B.B. King, Muse, Tiësto, Tupac, Slipknot, The Rolling Stones, The Doors, og Elvis Presley.

Man kan browse på siden under genrer, tidsperioder eller kunstnere og man kan sammensætte sin egen setlist.
Der findes masser af inspiration på siden under forskellige temaer.

Adgang til Qello har tidligere været igennem RB Digital platformen.

Fra d. 20. maj 2021 er adgangen via biblioteksdatabasen Overdrive og du har derfor adgang via appen Libby, som kan downloades til din mobiltelefon fra AppStore og Google Play, og du får også adgang på PC og Mac via Libbys website.

Qello Concerts er blevet en del af programmet på eReolen Global, og det giver nye muligheder for, at du nemt kan streame dine favoritter fra verdens største samling af koncertfilm og musikdokumentarer.

På Libby vælger du Ballerup Bibliotek i menuen og logger på med dit personnummer og pinkode som sædvanlig. Første gang får du så et "lånerkort", hvor du kan tilføje dit navn.

Her er Qello Concerts

Du finder Qello Concerts i Libbys menu under punktet Extras
Du får her en 7-dages adgangsperiode, der giver dig fuld adgang til indholdet fra Qello Concerts. Når din adgangsperiode udløber, kan du vende tilbage til Libby for at få en ny. Du får mail fra Qello når de 7 dage er ved at udløbe.