Historiefaget

Masser af historisk viden i tekst, lyd og billede

Historiefaget dækker alt lige fra jægerstenalderen til dansk udenrigspolitik efter 11. september 2001.

Går du i folkeskolen eller har du en særlig interesse for Gåsetårnet, Solvognen eller andet – så skal du prøve Historiefaget. Her kan du finde masser af historisk viden i tekst, lyd og billede samt forunderlige fun facts.

Eksempel fra basen: Kronborg
1575-1585: Slottet bliver bygget af Frederik 2.
1588: Frederik 2. dør og efterfølges af sin søn Christian 4.
1629: Slottet brænder.
1658-1660: Svenskerne erobrer og plyndrer Kronborg.
1663-1924: Kronborg bliver brugt som kaserne. 1938: Kronborg åbner som et museum.
2000: Kronborg bliver optaget på UNESCO's liste over verdenskulturarv.

I over 400 år har Kronborg vogtet indsejlingen til Øresund. Indtil for ca. 150 år siden skulle alle skibe i sundet betale den såkaldte Øresundstold til den danske konge. Kronborg afspejler den rigdom, som denne told indbragte.

Vidste du at: Hvis man omkring årene 1570-1590 kom til at kalde Kronborg sit gamle navn (Krogen), skulle man betale en bøde til kongen? Bøden var en hel okse. Den første, der lavede fejlen, var imidlertid Frederik 2. selv.

Historiefaget er let at gå til. Når du f.eks. søger på Kronborg, kan du vælge mellem en let og en svær tekst på dansk og de svære ord bliver forklaret i en pop-up boks. Desuden er der tilhørende litteraturliste samt film, billeder og ikke mindst forslag til spændende oplevelser.