Arrangementer for voksne

Toner til eftertanke – musik, litteratur og middelalderens stærke stemme

Tid
16:30 - 17:30
Sted
Vestkirken
Platanbuen 6,
2750 Ballerup
Hvordan lyder middelalderen, når musik og litteratur mødes?

Lørdag den 3. oktober kl. 16.30 inviterer Pederstrup Sogn til endnu en koncert i rækken Toner til eftertanke -  hvor musik og oplæsning mødes og skaber et rum til fordybelse og eftertanke (denne gang i samarbejde med Ballerup Bibliotekerne)

Denne gang tager Ensemble Symphonia publikum med tilbage til middelalderen med musik af den mystiske og visionære Hildegard af Bingen. Undervejs oplæses uddrag af Hildegards tekster.

Læs mere om arrangementet HER

Hildegard af Bingen var en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, og hendes musik og tanker er stadig relevante i dag. Som optakt til koncerten kan man med fordel læse Hildegard af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som er en roman om Hildegards liv og virke. På den måde kan litteraturen være med til at give publikum en større forståelse af den person og den tid, som koncerten tager udgangspunkt i.

Ensemble Symphonia består af Marianne G. Nielsen, sopran, Mie Korp Sloth, organetto og Karina Agerbo, blokfløjte. Med tidstypiske instrumenter skaber de et nærværende lydbillede, hvor den ældgamle musik får lov til at udfolde sig i kirkens rum og gode akustik.

Tid og sted
Lørdag den 3. oktober kl. 16.30
Vestkirken, Ballerup

Arrangementet er gratis – bare mød op