Mellem hylderne – ses vi til bogsnak om mennesket, kærligheden og verden i 2020’erne?

Mellem hylderne er den uformelle bogcafé på Ballerup Bibliotek - og du er inviteret med!
Date
Tid
16:00 - 17:00
Sted
Ballerup Bibliotek
Adresse
Banegårdspladsen 1 2750 Ballerup
Bibliotek
Ballerup Bibliotek

”Mellem hylderne” bringer fællesskab og socialt samvær ind i læseoplevelsen.

Over en kop kaffe eller te taler vi om bøger med udgangspunkt i månedens tema. Vi lægger ud med et kort oplæg fra en bibliotekar, som kan handle om alt fra sommerferielæsning til de bedste krimier.

Herefter er der fri snak og diskussion – måske med udgangspunkt i noget, deltagerne selv har læst. Der er naturligvis også plads til at dele anbefalinger eller tips til kommende læseoplevelser.

Der er ingen forberedelse, og det kræver ikke særligt kendskab til litteratur at være med. Man skal blot slå sig ned i en magelig stol mellem hylderne og fordybe sig i samtaler om bøger, mens man lærer andre boginteresserede at kende.

Bogcaféen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne, og vi håber, at mange har lyst til at være med til hyggelige samtaler mellem hylderne på Ballerup Bibliotek.

Temaer i forårssæsonen:

3. februar: Mennesket, kærligheden og verden i 2020’erne

3. marts: Forår, håb og nye begyndelser

7. april: Verdens bedste bøger

Tirsdag den 3. februar kl. 16-17, Ballerup Bibliotek, 1. sal. Gratis – bare mød op