Deltag i talk: Sådan får du indflydelse som ung – og hvorfor din stemme betyder mere, end du tror

Hvordan får man egentlig indflydelse som ung – og hvorfor er det vigtigt at tage del i demokratiet?
Date
Tid
15:30 - 17:00
Pris
.: Gratis
Bibliotek
Ballerup Bibliotek
Adresse

Banegårdspladsen 1
2750 Ballerup
Danmark

I anledning af kommunal- og regionalvalget inviterer vi til en snak om demokrati, indflydelse og ungdomsengagement. Det foregår på Ballerup Bibliotek mandag d. 10. november kl. 15:30-17:00.

Her møder du den partineutrale ungdomsorganisation SAGA, som arbejder for at give unge en stærkere stemme i demokratiet. De holder oplæg om, hvorfor det er vigtigt, at unge engagerer sig i samfundet og hvordan du som ung faktisk kan være med til at forme fremtiden!

Kommunal- og regionalvalget, der afholdes den 18. november, handler om beslutninger, der påvirker din hverdag direkte – alt fra fritidstilbud og mental sundhed til kollektiv trafik og uddannelse.

Få indsigt i demokratiets grundsten og betydningen af engagement, når der træffes politiske beslutninger. Du får også konkrete redskaber til, hvordan du kan komme i gang med at engagere dig uanset om du er ny i det politiske landskab eller bare nysgerrig.

Så hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få indflydelse, eller bare er nysgerrig på, hvad demokrati egentlig betyder for dig, så kig forbi - det er gratis at deltage.

Læs mere om SAGA ved at klikke her.

Mandag d. 10. november kl. 15:30-17:00

Ballerup Bibliotek

Gratis – bare mød op.