Arrangementer for børn

Bedsteforældredag i Spor 3

Tag dine børnebørn med til en forrygende dag på børnebiblioteket
Tid
10:00 - 14:00
Bibliotek
Ballerup Bibliotek
Adresse

Banegårdspladsen 1
2750 Ballerup
Danmark

Kom og vær med til en helt særlig dag fyldt med fortællinger og familiære øjeblikke, når Spor 3 holder bedsteforældredag! 

Det vil blive en dag i fortællingens tegn, og temaet ”før og nu” vil være til stede i alle dagens aktiviteter. Kom og vær med til bl.a. skattejagt, kreaaktiviteter, booktalks og et udpluk af ting og sager fra gamle dage.

Du kan som bedsteforælder rigtigt få lov til at brillere denne dag, når du fortæller dit barnebarn om, hvordan en telefon fra din barndom så ud, eller hvilket legetøj, man legede med. 

I kan få hjælp af børnebibliotekarerne til at finde de helt rigtige bøger, I kan læse sammen, som interesserer både bedsteforældre og børnebørn. 

Gider dit barnebarn ikke læse ”Snøvsen” eller ”Emil fra Lønneberg”, som du selv gjorde? Så er det her, I kan finde en nyere bog, der minder om.

Der bliver god anledning til en masse kvalitetstid, snakke og hygge for bedsteforældre og børnebørn.
Vi ses lørdag d. 27. juli fra kl. 10-14 i Spor 3, og der vil blive serveret kaffe, kage og saftevand i spiseområdet på 1. salen, så længe lager haves. 

For 0-6 årige og deres bedsteforældre
Lørdag den 27. juli kl. 10-14
Spor 3, Ballerup Bibliotek
Gratis – bare mød op