Ønskeposer til sommeren 2024

Godt nyt til ferietasken

Af Mia Stokholm Stærkind

Ahhhh … det er sommer, det er forhåbentlig sol, og det er læsetid.
Nu er det tid til at koble af, mærke livet, nyde ferien og læse nogle skønne bøger.

Men hvad skal du og familien læse?
Iskolde thrillers? Brandvarme kærlighedsromaner? Sjove børnebøger om venskaber? De fede klassikere, du ellers ikke har tid til at forsvinde ind i? Bølgepappets historie?

Vi hjælper med at pakke det helt rigtige til at forsøde din og familiens sommerferie, så I har læsning både til bilturen gennem Jylland, til dagene i sommerhuset, på stranden med sand mellem tæerne eller med store is i godt selskab.

Send en mail til ballerup-bibliotek@balk.dk med emnet "ønskeposer" og besvar nedenstående spørgsmål i den, så bruger vi vores bog-hjerner til at finde de bedste bøger til ferielæsningen. 

Du kan bestille din ønskepose nu – minimum 3 hverdage før du skal bruge den. Du får besked på mail, når posen er klar til afhentning.

  • Hvornår har du brug for ønskeposen? (minimum 3 hverdage fra d.d.)
  • Hvor vil du gerne hente den? (Ballerup, Skovlunde eller Måløv)
  • Antal voksne
  • Alder på de voksne
  • Skriv hver voksens ønsker/interesser/emner (fx krimi, romantik, sci-fi eller vegetarmad)
  • Antal børn
  • Alder på børn
  • Skriv hvert barns ønsker/interesser og sværhedsgrad (fx pegebog om biler, letlæste bøger om heste)
  • Din email
  • Dit telefonnummer