Naturtid! Nu er det Naturens Uge 2026

Naturens uge ligger i år fra 31. august til 6. september, og temaet er Tid til at komme ud i naturen. Naturens uge sætter hvert år særligt fokus på alt det forunderlige, som naturen tilbyder. På hjemmesiden naturensuge.dk kan du finde et arrangement i nærheden af dig.

Af Lisbeth Agth Scott Magle Pedersen

På Ballerup Bibliotekerne har vi samlet nogle idéer til at dykke ned i temaet fra naturens uge:  

  • Lån en naturrygsæk på børnebiblioteket fyldt med lækkert grej lige til at tage med på opdagelse i naturen
  • Lån en Rygsækhistorie og gå på opdagelse i lokalmiljøet 
  • Kom forbi Bogskoven i Spor 3 og find en god bog om naturen til de mindste børn 
  • Tag en håndbog med ud i naturen og undersøg det du finder 
  • Lån en bog om lige det, som du elsker at læse om. Tag bogen med ud og find et dejligt sted i naturen, måske under et træ. Mærk efter om du sidder rart og nyd nu en hyggelig læsestund ude i naturen.

 Børnelitteratur med tid og natur 

Rigtig god fornøjelse med at nyde naturen. Måske du endda nyder naturen så meget at du helt glemmer tiden for en stund.  

Faktaboks om Naturens Uge 

  • Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings årlige mærkedage for oplevelser i naturen. Formålet er at åbne naturen for børn og børnefamilier og inspirere dem til at bruge naturen endnu mere året rundt. 
  • I år afholdes Naturens Uge d. 31. august - 6. september (uge 36) med offentlige arrangementer i hele landet. 
  • Sidste år deltog 170.000 børn og voksne i løbet af ugen. 
  • Naturens Uge er støttet af 15. Juni Fonden og Torben & Alice Frimodts Fond. 

 Kilde til faktaboksen: naturensuge.dk  

 

Her kan du finde flere gode idéer til aktiviteter i naturen: 

Naturens uge

Rute til Ro 

Natureventyr 

Ud i naturen

Grønne spirer 

Nat i naturen

Gå nye veje