Arrangementer for voksne

Kom til foredrag: Skab din egen permakultur i haven

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Kulturhus Måløv
Kulturhus Måløv
Frugt, bær, blomster, sundt bladgrønt, biodiversitet samt et rigt insekt- og fugleliv – lige uden for døren. Med en permakulturhave kan du skabe dit eget sankeparadis.

Men hvad er en permakulturhave egentlig, og hvad foregår der i den? Hvilke principper arbejdes der med, og hvilke fordele og udbytter kan du forvente? 

Kom til foredrag om permakulturhaver, og hør, hvordan en helt almindelig villahave kan opfylde mange forskellige formål på samme tid. I permakultur arbejdes der med naturen som model, levende jord, flerårige planter, mangfoldighed, udbytte, kulstoflagring og effektivt design. 

Selv med små initiativer kan du komme i gang – hvad enten det er i din have, kolonihave eller på en græsplæne – og opleve de mange gevinster ved permakultur. 

Foredraget holdes af Mette Madvig (Værløse), som har diplom i permakultur. 

En uge efter foredraget – onsdag den 10. juni kl. 19.00–20.30 – er der mulighed for at besøge Mettes private permakulturhave. Her kan du opleve en villahave med blandt andet gravefri køkkenhave, skovhave samt høns og ænder integreret i havens drift. Haven producerer mad til familien en stor del af året. 

Arrangementet er et samarbejde mellem Ballerup Bibliotekerne, Klimasekretariatet og Ballerup Kommune i samarbejde med FOF. 


Onsdag den 3. juni kl. 19.00–21.00, Kulturhus Måløv / Salen. Gratis – bare mød op.