LEGO® Build the Change: Byg en bæredygtig fremtid med klodser
- Tid
- 10:00 - 15:00
- Sted
- Børnebiblioteket, Ballerup Bibliotek
- Ballerup Bibliotek
Vi har masser af farverige klodser, der venter på at blive brugt til kreativt byggeri, når vi lørdag den 25. april afholder Verdensmålsfestival på Ballerup Bibliotek.
Så kom og sæt fantasien i gang, og løs sjove og spændende udfordringer med LEGO.
Build the Change er LEGO’s verdensmålsmission for børn, hvor leg og kreativitet går hånd i hånd med store idéer.
Gennem de velkendte klodser kan børn udtrykke deres håb og visioner for en mere bæredygtig fremtid.
Verdensmålsfestival
Workshoppen med LEGO-klodser er blot én af de mange aktiviteter og oplevelser, der venter, når vi markerer verdensmålene med en stor, gratis festival for hele byen. Ballerup Bibliotek og en del af Banegårdspladsen bliver denne dag omdrejningspunkt for en sprudlende festivaldag.
Verdensmålsfestivallen byder på spændende talks, børneaktiviteter, underholdning og fællesspisning.
Lørdag den 25. april kl. 10–15, Ballerup Bibliotek, Børnebiblioteket på 1. sal. Gratis – bare mød op.