Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

I 10. bind af Saksernes Fortællinger "Det sidste kongerige" samler den aldrende sakser og kriger Uthred endnu en gang sine tropper til det endelige udfald i kampen for at genvinde borgen Bebbanburg i Northumbrien. Skal det endelig lykkes ham? Seriens fans tripper for at få svar

Beskrivelse

Romanserien handler om tiden for dannelsen af England og om duellerende livssyn, henholdsvis den nordiske tro og kristendommen. Centralt i dette univers befinder sakseren Uhtred af Bebbanburg sig. Han har haft et eneste mål gennem hele sit lange liv som kriger hos forskellige herrer: at tilbageerobre sin retmæssige arv, Bebbanburg. Men borgen synes at være uindtagelig, og ved bogens begyndelse belejres den ydermere af en større bataljon krigeriske skotter. Kun ved en helt afsindig overlistning, hvor alt skal falde i hak, kan der blive tale om en mulighed. Men Uthred er blevet en ældre mand, der begynder at have travlt

Vurdering

Gider man læse 10 bind om en gal krigsherre og hans kamp for at genvinde fødeborgen i 900-talllets England? Ubetinget JA! Det er suveræn historisk underholdning, fuld af vildveje og forviklinger, historiske og fiktive personager samt blod, sved og nogle få tårer. Og rænkespil i rigelige mængder, fortalt med forfatterens suveræne penneføring og britiske sans for vid og bid. Serien læses bedst i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

 Normannerne tilhører samme emneunivers - foregår dog omkring 100 år senere - og er ikke helt så underholdende historieformidlende som Cornwell,

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til bogudgave fra 2018