Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Ry Andersen

Kort om bogen

Personlig og barsk beretning om livet som fange i tyskernes koncentrationslejre. For historisk interesserede læsere

Beskrivelse

Svend Enevoldsen (1905-1979) var aktiv i modstandsbevægelsen i Randers med bl.a. våbenfordeling, men blev arresteret af tyskerne i juni 1944. Herefter blev han bragt til Aarhus og videre til Horserødlejren og efterfølgende Frøslevlejren. I 1945 blev han sammen med 252 andre fager sendt til KZ Dachau og Neuengamme. Enevoldsen fortæller i bogen, hvordan det var at være fange under tyskerne og om hans og de andre fangers hverdag i lejrene. Han beretter også om De Hvide Busser og transporten til Sverige og befrielsen. Illustreret med fotos og tegninger, heraf flere skitser af forfatteren. Sidst i bogen findes Årsskrift 2018 for Friheds Museets Venner

Vurdering

Enevoldsen fortæller personligt og ligefremt, og læseren får et detaljeret og vigtigt indblik i livet i de forskellige lejre og sammenholdet blandt fangerne. En nøgtern og enkel beretning, der dokumenterer de barske vilkår, som mange tilfangetagne modstandsfolk oplevede i tyske koncentrationslejre

Andre bøger om samme emne

Bogen kan finde anvendelse på linje med Frihedsmuseets Venners Forlags tidligere udgivelser, fx De kom til Dachau af Lars Ringholm. Det må aldrig ske igen er politibetjenten Anton Guldbæks (1916-1989) erindringer fra otte måneders internering i tyske kz- og krigsfangelejre