Den sorte død i titlen er ikke pest, men derimod en grusom druknedød i sort melasse. Hovedpersonerne i fortællingen ligner en let opdateret version af det legendariske par Sherlock Holmes og Doktor Watson. Mordgåden, med dens mange falske spor og dens sindrige opklaring, har da også mange lighedspunkter med klassiske detektivhistorier à la Conan Doyle og Agatha Christie, tilsat et skvæt noir-krimi samt ikke uvæsentligt, en fint underspillet humor. Lamontagnes detaljerige, semi-realistiske streg og den afdæmpede farvelægning fuldender billedet af en fortælling, som på trods af en række noget usandsynlige sammentræf i handlingen glider ubesværet ned