Tags
digital svindel- Date
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
.: Gratis
- Bibliotek
- Skovlunde Kulturhus
- Adresse
-
Bybjergvej 10
2740 Skovlunde
Danmark
olitiassistent Agim Memisi fra Vestegnens Politi gæster Skovlunde Kulturhus og giver et vigtigt indblik i, hvordan du kan beskytte dig selv mod digital kriminalitet.
I takt med, at vores hverdag bliver mere digital, bliver vi også mere sårbare over for svindel, falske mails, sms’er og telefonopkald. Svindlerne bliver dygtigere, og konsekvenserne for ofrene kan være både alvorlige og langvarige. Derfor er det afgørende, at vi lærer at spotte faresignalerne og handler rigtigt, hvis uheldet er ude.
Agim styrer slagets gang og kommer blandt andet ind på:
Gode råd til, hvordan du bedst beskytter dig selv online
Indsigt i de mest almindelige metoder, som svindlere bruger – både i Danmark og internationalt – samt de nyeste metoder, der hele tiden udvikler sig
Praktiske anvisninger på, hvordan du reagerer hurtigt og effektivt, hvis du har mistanke om svindel
Mulighed for at stille spørgsmål direkte til en politimand med erfaring på området
Det bliver en aften med konkrete eksempler, gode råd og nyttig viden, du kan tage med hjem og bruge med det samme.
Opfølgning
I ugen efter – tirsdag den 28. januar kl. 16.00–17.30 – afholder vi en opfølgende workshop.
Her vil tryghedsmedarbejder i Ballerup Kommune, Massimo Hertz Straby, sammen med it-frivillige fra IT-stuen på Posthuset, være til stede for at hjælpe dig med dine helt konkrete spørgsmål.
Det er en oplagt mulighed for i ro og mag at få styr på dine enheder og dit digitale liv.
Husk at medbringe telefon, iPad og loginoplysninger til de tjenester, du gerne vil have hjælp til.
Da der skal være tid til individuel hjælp, er der begrænsede pladser – så skynd dig at tilmelde dig her.
Tilgængelighed
Lyd: Oplægsholderne benytter mikrofoner
Teleslynge: Nej
Mulighed for at trække sig: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Onsdag den 21. januar 2026 kl. 16.30–18.00
Skovlunde Kulturhus, Salen
Gratis billetter - kræver billetbestilling