Musikklubben

Kom og del din musikglæde med andre musikinteresserede!

I Musikklubben på Ballerup Bibliotek deler vi vores fælles passion for musik og taler om de fedeste numre, artister og genrer - hver gang med udgangspunkt i et tema. 

Alle medbringer 1-2 numre, som vi skiftes til at spille for hinanden, og så diskuterer vi musikken og vores oplevelser med den. 

Det kommer der gode snakke ud af, og vi går altid fra musikklubben med nye perspektiver og ny inspiration.

Temaerne vi tager udgangspunkt i spænder vidt. 
Vi har blandt andet lyttet til: jazz, Bob Dylan, England i 1960’erne, sommermusik, livealbums og folkemusik.

Vi mødes på anden sal i Posthuset. Det er gratis, du skal bare dukke op.

Følg med på bibliotekets hjemmeside for at se de kommende mødegange og arrangementer.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere, kan du skrive til Marie der er ansvarlig for Musikklubben: mar5@balk.dk