Det grønne værksted
Kan du lide at nørkle med praktiske ting sammen med andre? Så er fællesskabet i Det grønne værksted noget for dig
Kom og brug Ballerups nye grønne værksted, hvor du har fri adgang til Posthusets træ-, cykel- og sy-værkstedet.
Hver uge mødes en gruppe mennesker over værktøj, maskiner og en god snak.
Hvis du har brug for hjælp, vil der oven i købet være frivillige tilstede, der står klar til at hjælpe dig.
Har du selv lyst til at være frivillig, er du mere end velkommen!
Det grønne værksted er en del af Posthuset, som ligger på Banegårdspladsen 7 i Ballerup. Du finder indgangen på bagsiden af bygningen.
Det grønne værksted er skabt i samarbejde med Ballerup Bibliotekerne og er økonomisk støttet af miljøorganisationen VedvarendeEnergi.
Hver onsdag kl. 13-16
Posthuset, indgang på bagsiden
Gratis – bare mød op
