Til marts kan du opleve Niels Krause-Kjærs foredrag "Det tabte land", som tager udgangspunkt i hans anmelderroste roman "Ude for uden".
"Ude for uden" er Niels Krause-Kjærs personlige beretning om Danmark i en brydningstid. Romanen er fiktion, men tager afsæt i en vandrebog, som hans far og hans højskolekammerater skrev gennem et halvt århundrede. Bogen fandt Niels i Rigsarkivet.
"Ude for uden" fortæller historien om en kulturel revolution, der på blot to generationer fjernede bondekulturen, hyldede storbyen og tabte provinsen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende aften om en af de mest efterspurgte romaner på Ballerup Bibliotekerne.
Stjernedrys til ”Ude for uden”:
Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️
Berlingske ⭐⭐⭐⭐⭐
Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐⭐
De danske folkebiblioteker har for nyligt indstillet Niels Krause-Kjær og ”Ude for uden ”til Læsernes Bogpris.
Tirsdag d. 17. marts kl. 19-21
Posthuset, Postsorteringen
Billetter: 50 kr.