Hør: Historien om hvordan minkene forsvandt ud af minksagen

Er afholdt
Foto: Lærke Posselt ©
Foredrag med Mathilde Walter Clark, forfatteren bag bogen Det blinde Øje
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Normal: 50 DKK
Bibliotek
Posthuset
Adresse

Banegårdspladsen 7
2750 Ballerup
Danmark

I efteråret 2020 sad Mathilde Walter Clark isoleret i sit hjem og fulgte de nationale minkaflivninger på tv, men billederne stemte ikke overens med den historie, der blev fortalt.

Vi hørte om papirer — om jura og hjemmel, og om hvornår noget lå på hvis skrivebord.

Men hvorfor stod vi pludselig i døde dyr til knæene? Hvem var de egentlige ofre? Hvem var de skyldige? 

Er der overhovedet nogen, der går fri? Og hvad sker der med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier?
I det øjeblik, man opfatter dyrene som dyr og ikke som ting, ændrer historien sig fundamentalt.

Vi glæder os helt vildt til at præsentere Mathilde Walter Clark den 27. november til en aften med fokus på minkene, på håndteringen og på branchen - med udgangspunkt i Mathildes fantastiske og spændende pageturner Det blinde Øje.

Det blinde Øje

Som var det en kriminalgåde, følger Mathilde Walter Clark et andet spor end medierne.

Sporet fører ud i verden — til gaskamrene i USA, til korruptionsbekæmpelse i Kina og til opdagelsen af, hvordan man hjemme i Danmark slanker en mink. 

Undervejs bliver mediedækningen og de historier, vi bliver præsenteret for, taget grundigt ved vingebenet.

Oplev et levende og spændende foredrag med udgangspunkt i bogen Det blinde Øje, hvor vi får et helt nyt perspektiv — ikke bare på et stykke Danmarkshistorie, vi troede, vi kendte, men også på os selv.

Onsdag den 27. november kl. 19-21
Posthuset, Postsorteringen
Billetter 50 kr.