Musik

Meget mere musik med biblioteket

Jubii - Ballerup Musikfest er lige rundt om hjørnet!

Af Cecilie Damgaard Morales Bondy

Tags

Aktuelt

Gaderne og vejene, torvene og pladserne vil denne weekend genlyde af skøn musik, festlige beats og stemningsfulde rytmer, når Ballerup Musikfest løber af stablen. Hvis (når?) festivalen giver dig lyst til meget mere musik, så søg mod dit bibliotek - vi har nemlig MASSER af musiktilbud til dig.

På bibliotekets 1. sal ved caféen finder du biblioteks samling af CD'er, LP'er, nodehæfter og musiktidsskrifterne "Klassisk" og "Mojo", både klassiske værker og nye kunstnere.

Qello Concerts by Stingray har verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer.

Qello tilbyder online adgang til mere end 1500 fuldlængde  koncertfilm og musikdokumentarer. Her findes optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og indenfor mere end 30 forskellige musikgenrer.
Musikfans kan nyde koncertoptagelser i god kvalitet med kunstnere som Bob Dylan, Bob Marley, Lady Gaga, Barbra Sreisand, Celine Dion, Queen, Pink Floyd, Beyoncé, Bruce Springsteen, Billy Joel, Paul McCartney, Blake Shelton, David Bowie, Willy Nelson, Nirvana,  Metallica, Pavarotti, B.B. King, Muse, Tiësto, Tupac, Slipknot, The Rolling Stones, The Doors, og Elvis Presley.

Medici.tv er den klassiske musik og ballets svar på Netflix. Du kan streame gamle såvel som nye klassiske koncerter, se balletforestillinger, operaer, dokumentarer, tage en "master-class" og endda opleve live events fra de store koncerthuse.

På Naxos Music Library tilbydes der streamingadgang til ca. 150.000 albums med mere end 2.3 mio numre af standard- og sjældent repertoire.
Over 1.150 nye albums tilføjes biblioteket hver måned.

Og så kan du jo komme helt tæt på Britney Spears, Kim Larsen, Sjostakovitj eller Bob Dylan på bibliotekets 2. sal, hvor du kan finde et bredt udvalg af biografier om verdensberømte idoler eller danske favoritter. Og når du nu er der besøge tech-teket, hvor du fx kan lave guitarplekter på læsercutteren eller på en af vores 3D-printere.   

Har du et musikelskende barn eller barnebarn skulle du tage at lægge vejen forbi vores børnebibliotek. Her kan du både låne bøger og CD'er med sange til de mindste, letlæsningsbøger om de store popstjerner eller Playstationspillet "Just Dance".  

På biblioteket inviterer vi hvert år ind til flere forskellige arrangementer og fællesskaber med udgangspunkt i musikkens verden fx de meget populære aftener med musikbanko(hold øje med hjemmesiden), fællessang i Måløv en gang om måneden og musikklubben, hvor du kan møde andre musikinteresserede.  

Vi ses på biblioteket til meget mere musik!