5 gode råd til generering af tekst

Tip og tricks til hvordan du prompter ved tekstgenerering

Af Jakob Bach Jeppesen Nyborg

1. Vær præcis og detaljeret

Jo mere specifik du er, desto bedre bliver resultatet. Angiv klart, hvilken type tekst du ønsker, om det er en artikel, et digt eller en teknisk forklaring. Det er også vigtigt at nævne tone og stil, fx om det skal være formelt eller afslappet. Skriv evt. hvor lang teksten skal være og hvem der er målgruppen.

Eksempel:
"Skriv en tekst på ca. 500 ord, der forklarer klimaændringerne til gymnasieelever, og fokuser på de vigtigste årsager og konsekvenser. Brug en venlig og engagerende tone."



2. Tag udgangspunkt i din egen tekst

Du kan bede den kunstige intelligens om, at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende tekst. Det kan være en lang artikel, som du gerne vil have den til at lave i punktform med de vigtigste pointer eller en tekst du selv har skrevet. Den kan f.eks. lave dine noter om til en sammenhængende tekst.

Eksempel:
”Jeg sender nu noterne fra et møde. Lav det om til et referat med underoverskrifter og de vigtigste pointer i punktform under hvert afsnit.”


3. Eksperimenter med forskellige typer af tekster

Kunstige intelligenser er gode til at samle information til dig og gøre dem overskuelige, ud fra de informationer du giver den. Hvis du skriver en liste med de varer du har i køleskabet, kan den finde opskrifter der indeholder præcis dem.
Hvis du står for det praktiske på din næste ferie, kan du også bede dem om hjælp til det.

Eksempel:
“Lav et program for 7 dage i Barcelona. Vi er 6 voksne. Vi er interesserede i kunst og kultur. Vi vil gerne undgå de alt for turist-agtige attraktioner. Undersøg om vi kan besøge en vingård uden for byen.”



4. Juster på resultatet

Nogle gange er det nødvendigt at justere prompten eller give feedback på den genererede tekst. Hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du give mere specifik information om, hvad du gerne vil ændre.
 

Eksempel:
"Gør teksten kortere og sørg for, at den ikke er for detaljeret. Gør den letforståelig for en 14-årig. Undgå for mange tekniske termer.”


5. Vær kritisk overfor de svar du får

Kunstig intelligens samler sine informationer fra data den finder på internettet. Ligesom alt du finder på internettet ikke er fakta tjekket, så er de svar en kunstig intelligens det heller ikke.