Ballerup Bibliotekerne i 200 år

Artikel fra Ballerup Historiske Forenings blad, Byhornet, om Ballerup Bibliotekernes 200-årige historie og ikke mindst punktnedslag og karakteristikker af ti-årene fra 1940'erne og fremefter.

Uddrag fra:  Forord til Byhornet, 2015 nr. 1 - skrevet af redaktør Svend Jørgen Jensen:

"Den 11. oktober 2014 fejrede Ballerup Bibliotekerne, at det var 200 år siden, det første bibliotek i Ballerup blev oprettet. Jubilæet blev markeret med musik, byens længste lagkage og historisk udstilling og tidslinje på hovedbiblioteket.
I den anledning skriver to af bibliotekets medarbejdere Kamilla Gervig og Lotte Harsder i dette nummer af Byhornet om bibliotekernes historie gennem de 200 år.
Vi har tidligere her i Byhornet bragt artikler om Ballerup Bibliotekerne. Vi har således bragt en artikel, der var skrevet af den tidligere, nu afdøde stadsbibliotekar J.S. Hjort Eriksen (Byhornet 29. årgang nr. 2, juli 2000), og undertegnede har skrevet om bibliotekerne i Skovlunde (Byhornet 32. årgang nr. 1, marts 2003).
J.S. Hjort Eriksen startede som bibliotekar i 1936 på Statsbiblioteket i Århus. Året efter kom han til folkebiblioteket samme sted, og via Silkeborg og Gentofte endte han i 1948 i Ballerup, hvor han i 1969 blev udnævnt til stadsbibliotekar.
I sin artikel fortalte Hjort Eriksen om bibliotekerne i Ballerup fra 1814 til 1982. I forbindelse med artiklen skrev undertegnede her i Byhornet følgende: »Vi håber på et senere tidspunkt at kunne bringe en artikel om Ballerup Bibliotekernes udvikling fra 1982 til i dag.« Det er sket nu, idet Kamilla Gervig og Lotte Harsder i deres artikel har beskrevet bibliotekernes udvikling op til i dag"

Efter aftale med Svend Jørgen Jensen gengiver vi artiklen i sin helhed med et udvalg af illustrationerne, der kan ses i Byhornet.
Byhornet, der udgives af Ballerup Historiske Forening, kan lånes på biblioteket og købes i butikken på Ballerup Museum. 

Ballerup Bibliotekerne i 200 år

Af KAMILLA GERVIG og LOTTE HARSDER

Biblioteket er ikke nyt. Fra de ældste vidnesbyrd ved vi, at der eksisterede biblioteker allerede omkring 600-tallet f.v.t. Meget har ændret sig siden – måske endda så meget, at definitionen af et bibliotek må nytænkes. Når vi i Ballerup i dag skal sætte ord på, hvad et bibliotek er, kan bogbestanden ikke længere stå alene. I dag fylder tanker om personalet som stifindere i den moderne vidensjungle og biblioteket som hjemsted for kulturelle oplevelser eller blot som borgernes frirum nok så meget.

Offentlige biblioteker kender vi helt tilbage fra romertiden, f.eks. var der på Konstantin den Stores tid hele 28 offentlige biblioteker i Rom. Men herefter forsvinder de offentlige biblioteker i en lang periode og erstattes i stedet af klosterbiblioteker og biblioteker ved domkirker. Fra Reformationen i 1500-tallet og helt op i 1800-tallet mister kirken mange af sine ejendomme, herunder bibliotekerne, der i denne periode overtages af verdslige magter i det meste af Vesteuropa.
Sideløbende opstår der i Renæssancen fra omkring 1400-tallet en stigende interesse for antikkens idealer, hvilket blandt andet fører til en genoplivning af idéen om de offentlige biblioteker. Mange adelige begynder at oprette egne biblioteker, hvoraf der bliver givet offentlig adgang til flere.
I 1800-tallet bliver der udviklet en vis ensartethed i forvaltningen af biblioteker, og biblioteksadministration bliver en stadig mere faglig disciplin.

Provst Schiøths bibliotek i Ballerup præstegård som tegneren Kjeld Johansen forestiller sig, at det så ud
 

1814 – Ballerups første bibliotek

Romertiden og adelsbibliotekerne lå på forskellig vis langt væk fra 1800-tallets landsby, Ballerup. Men idéen om et »Læsebibliothek for Ballerup Sogn« var slået ned i landsbyens provst, Jens Riddermann Schiøth. Så mens Søren Kierkegaard tager sine første skridt på Københavns brolagte gader, og H.C. Andersen klipper små barnlige klip i skomagerhuset i Odense, tænker provst Schiøth store bibliotekstanker i Ballerup. Provsten har i et års tid tænkt og talt om at åbne det allerførste bibliotek i Ballerup. Torsdag den 6. oktober 1814 sker det så – Jens Riddermann Schiøth åbner døren til Ballerup Bibliotek nummer 1 i præstegården.
I biblioteket er der 65 bøger. 25 har provsten selv doneret, og 40 bøger er skænket af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Provsten lader ikke reolerne fylde med religiøs litteratur. Det er en meget blandet samling, der møder de første bibliotekslånere. Flere bøger om jordbrug, en om sygdomslære, og en farverig levnedsbeskrivelse af en gammel søulk og drukkenboldt gemmer der sig også i samlingen.
Biblioteket er åbent for offentligheden, og man betaler et engangsbeløb efter evne. Gårdmænd skal af med 3 rigsbankdaler, husmænd med jord 1½, jordløse husmænd 1 daler og værdigt trængende med et skriftligt trangsvidensbyrd kan få gratis adgang til herlighederne. Desværre dør Jens Riddermann Schiøth allerede i 1816, og alt tyder på, at biblioteket efter nogle år sygner hen.
 

Det første århundrede – initiativ og vedholdenhed

I 1838 øjner en initiativrig skolelærer fra Skovlunde, Jens Jørgensen, muligheden for at stille bøgerne til rådighed for borgerne her. Han skriver derfor til Landhusholdningsselskabet, at han nu har overtaget bøgerne. Det bliver starten på den filial vi i dag kender som Skovlunde Kulturhus.
Samtidig forsøger man i det nu biblioteksløse Ballerup at genstarte biblioteksvirksomheden. Der gøres flere forsøg, men først fra 1873 lykkedes det endeligt at oprette Ballerup-Måløv Sognebibliotek.
Skolerne spiller en stor rolle i udlånsvirksomheden i Ballerup, Måløv og Skovlunde. En læseforening sørger for, at materialer bliver tilgængelige på skolerne, mens skolelærerne, der dengang naturligt indgik i rollen som bibliotekarer, tager sig af betjeningen.
Først i 1920 vedtages den første danske bibliotekslov. De forbedrede vilkår, loven fører med sig, er skolelærer i Måløv, Anders Munch ikke sen til at gribe. Anders Munch stifter i 1921 en biblioteksforening med ham selv som både formand, kasserer og bibliotekar. Det nye bibliotek får indrettet en plads på Måløv Skole.
En pige, der var låner hos Munch fortæller om udlånet: »Hvis lærer Munch syntes, at vi lånte for mange bøger ad gangen, valgte han nogle ud, når vi afleverede dem, og bad os fortælle handlingen.« At låne bøger var ikke bare for sjov!
I Ballerup giver den nye bibliotekslov i 1925 anledning til at der indrettes et nyt bibliotek på Ballerup Kommuneskole, senere kaldet Parkskolen. Det nye bibliotek har en samling på omkring 1.000 bind, hvoraf næsten halvdelen er børnebøger. I løbet af de næste år betyder stigninger i elevtal og nye ønsker til brug af skolernes lokaler, at biblioteket flytter rundt mellem skolerne, for til sidst at ende tilbage i præstegårdens stuer.
 

1940’erne – kommunal drift

1940’erne byder på perler i børnelitteraturen blandt andet Elsa Beskows »Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla« og Egon Mathiesens »Mis med de blå øjne«. Anderledes skidt står det til med bibliotekerne i Ballerup og omegn i starten af 1940’erne. Skovlunde Bibliotek holder til i et lille lokale på Skovlunde Skole og er kun åbent to timer om ugen. Dette skyldes forurening. Der er løbesod i lokalet, men et par åbningstimer mener man, kan gå an.
I Ballerup er det ugentlige antal åbningstimer netop steget fra 10 til 16 timer, men det kan ikke formilde Statens Bibliotekstilsyn, de er ikke tilfredse med forholdene. I 1947 skriver de: »Biblioteket tager sig om muligt endnu ringere ud end tidligere og fremviser en stor Mangel paa Bøger, der burde findes i en Bebyggelse af dette Omfang. Det kan derfor ikke skønnes rettere, end at Kommunen overtager Biblioteket og yder et saadant Tilskud, at man straks kan gaa i gang med at bygge en ganske ny Bogsamling op.«
I 1948 overtager kommunen driften af bibliotekerne i Ballerup og Skovlunde, og fra 1954 følger også Måløv Bibliotek med. Det årlige budget er på 15.000 kr. Tiden for de privat- eller foreningsejede biblioteker er ovre.
 

50’erne – nye lokaler og flere bøger

Ballerup Bibliotek flytter ud af præstegården. Nu bor biblioteket i to lejligheder i Baldersbos nye byggeri på Jonstrupvej (i dag Lindevænget). Lokalerne er fine, men bøger er der ikke nok af. Så nu begynder man f.eks. at købe bøger på afbetaling. De afdrages over en 5-årig periode.
Desuden donerer storfyrstinde Olga en pæn samling bøger, inden hun drager til Canada. I denne samling er blandt andet hele serien om Dr. Dolittle.
Biblioteket begynder også at skaffe bøger hjem til borgerne fra Centralbiblioteket i Hellerup. En uge i 1958 indeholder »mandagssækken«: to bøger om intarsia (den gamle snedkerkunst), en bog om en fattiggård, en om skildpadder, en kogebog, en om opdragelse af schæferhunde og en lille tryksag skaffet fra sydtyskland.
 

60’erne – fine møbler og mange flere bøger

Udviklingen på bibliotekerne går stærkt. De skifter flere gange adresse. Efterhånden som bibliotekerne er vokset fra et par hylder på skolerne til selvstændige lokaler og kommunale budgetter, bliver også indretningen nu central. Møblementet bliver nydeligt. Designermøbler ses hist og her, og når der er råd til nyanskaffelser går turen til Illums Bolighus på Strøget. Personalet er blevet fordoblet, og de siger høfligt De til hinanden – i hvert fald i starten af årtiet. På bibliotekets »kloge hylder« står Sartre, Camus og Beauvoir, og lige nedenunder er de nye danske talenter Rifbjerg, Panduro og Bodelsen.
 

70’erne – frisindet når til Ballerup

I 1970’erne flytter to af Ballerup Bibliotekernes filialer ind på deres nuværende adresser. I 1974 flytter Måløv filialbibliotek ind i det gamle mejeri på Måløv Hovedgade, og i 1978 åbner Skovlunde filialbibliotek i Skovlunde Center Syd. De næste 25 år er biblioteket i Skovlunde Danmarks næststørste filial. Bibliotekerne indrettes med farvede reoler, gule lamper og masser af møbler fra Paustian.
Tegneserierne udlånes i stakkevis, og danskernes frisind smitter af på litteraturen. Suzanne Brøgger gør os fri for kærligheden, Vita Andersen lærer os at holde kæft og være smuk, »Kvinde kend din krop« bliver revet ned af hylderne, og arbejderlitteratur og bekendelseslitteratur står side om side.
I disse år knyttes stærke bånd mellem børnebibliotekerne og skolebibliotekerne, og litteratur til børn og unge skaber overskrifter. Bent Haller debuterer med ungdomsromanen »Katamaranen«, og aviserne fyldes med hed debat om, hvad der må stå på børnebibliotekerne. Er Hallers beskrivelser af sex og narko for realistiske. Skal vi indføre censur? På bibliotekerne i Ballerup står »Katamaranen« på hylderne, og det er borgmester Burchardt ikke glad for.
Arrangementsvirksomheden blomstrer. Forfatteraftner, børneteater og rytmik i lange baner skaber fulde huse og glade borgere.
 

80’erne – Den sidste vigtige flytning

1980’erne bliver et stort årti for biblioteksvæsnet i Ballerup Kommune. Særligt stort bliver det for Ballerup Bibliotek, der i 1982 kan flytte fra pavillonen på Baltorpvej til det nybyggede bibliotek på Banegårdspladsen 1. Den bedste placering for et hovedbibliotek.
Op igennem 70’erne er der blevet ansat mange børnebibliotekarer, og nu begynder de at hoppe ud af husene og møde børnene på gader og festivaler. Eventyrbussen kører af sted, børnebibliotekarerne er udklædte, og den levende bogorm danser i gaderne. 80’erne er det årti, hvor biblioteksvæsenet er størst. Der er åbent fra 10 til 20 på hovedbiblioteket, lange åbningstider i filialerne, og der er over 100 ansatte.
1983 får Ballerup Bibliotek en nyanskaffelse, der senere får en kolossal betydning. I starten er det bare et stort skrummel, som bliver kaldt datamaskinen. At der 30 år senere er over 100 datamaskiner – eller skal vi kalde dem pc’er – havde ingen drømt om i 1983.
 

90’erne – Internettet

Internettet gør for alvor sit indtog i midten af årtiet og det smitter af på biblioteksarbejdet. Det er slut med at søge i gamle, støvede bøger – nu skal der trykkes på de rigtige knapper i stedet. Biblioteket vil være med der, hvor fremtiden bevæger sig hen, og ved Bomessen 1996 i Egebjerg deltager bibliotekernes fremsynede folk med deres bud på fremtidens bibliotek.
Den første cd-samling gør sit indtog på biblioteket i 1996. Desværre bliver det en kort visit, da hele samlingen kort efter bliver stjålet, hvorefter biblioteket må starte forfra og anskaffe sig en ny cd-samling.
I 1997 udkommer der en børnebog, som nok er blevet bibliotekernes mest efterspurgte bog – bogen om »Harry Potter og de vises sten«. Den magiske verden omkring troldmandsskolen »Hogwarts« kaster i de følgende år yderligere seks bøger af sig, som fortsat er meget populære.
 

00’erne – Brugerråd og besparelser

Det nye årtusind hilser Måløv Bibliotek velkommen ved at trække en amerikansk tradition til Danmark. Sammen med hele byen arrangerer biblioteket Halloween. En stor succes, som hurtigt udvikler sig til at blive Danmarks største Halloweenfejring, og som stadig skaber gys, uhygge og sammenhold i byen.
00’erne er på flere områder det årti, hvor borgerne flytter ind på biblioteket og gør deres demokratiske medbestemmelse gældende. De første brugerråd ser dagens lys i Måløv og i Skovlunde. Bibliotekernes personale og deres brugerråd arrangerer loppemarkeder, cabaretforestillinger med efterfølgende dans, hyggelige middage, ølsmagning med høje procenter og andet festligt.
I børnebibliotekerne læser børnebibliotekaren godnathistorier i nattøj, børnene laver biblioteksfester og maratonlæsninger 24 timer non stop. Der er meget liv på bibliotekerne, men 00’erne er også besparelsernes årti. Bibliotekerne og især filialbibliotekerne bliver ramt af store besparelser. Men borgernes kamp for deres filialer betyder, at deres fortsatte eksistens sikres. Filialerne omlægges derfor til kulturhuse i stedet for at lukkes.
 

10’erne – Fremtiden kommer

10’erne ser ud til at blive tegnet af to tilsyneladende modsatrettede tendenser digitalisering og netdatabaser – og frivillighed og medborgerskab. Bibliotekerne er ved for alvor at konsolidere deres eksistens som onlinebaserede tilbud. Borgerne kan nu låne e-bøger, lydbøger og artikler hjemmefra sofaen. Udlånet af de fysiske materialer falder, mens antallet af downloadede materialer stiger.
Men borgerne stiller sig ikke tilfredse med et bibliotek, der udelukkende eksisterer online. Et stigende antal vælger at bidrage til det fysiske bibliotek og fællesskabet der ved at tilbyde deres kræfter og inputs som vejledere, lektiehjælpere, arrangementsfrivillige og meget andet. Medborgerskabet blomstrer, og i 2014 har Ballerup Bibliotekerne sammenlagt 75 frivillige – eller næsten dobbelt så mange, som der er ansatte.
 

Fremtidsvisioner for bibliotekerne

På mange måder er det moderne bibliotek, og i særdeleshed Ballerup Bibliotekerne, et produkt af en mere end 2000 år gammel historie, hvor idealer om fri og lige adgang til viden og dannelse har overlevet frem til i dag. Igennem de mere end 2000 år, biblioteker har eksisteret, er de blevet formet af den omgivende verdens idealer og forventninger. Derfor er det også naturligt, at Ballerup Bibliotekerne forholder sig til vor tids nye tekniske landvindinger og nye sociale samværsformer – og hvad er mere naturligt end at bruge Ballerup Bibliotekernes 200-års fødselsdag som et afsæt for at gentænke fremtidens bibliotek. Om vi i fællesskab lykkes med at tilføre bibliotekerne nye værdier og nye betydninger må historieskrivningen vise.