Hemingway Club
Modne mænd 60+ mødes hver 2. mandag
Hemingway Club er et aktivt, socialt fællesskab for modne mænd over 60.
Lyder det som noget for dig?
Så kom til klubmøde hver anden mandag eftermiddag og vær med til at sætte dit præg på klubben.
Måske er du fyldt med gode ideer til spændende aktiviteter og foredrag. Måske er du bare lidt nysgerrig og tænker, at klubben kan være noget for dig.
Alle modne mænd over 60 år er velkomne i klubbens fællesskab.
Måske er du lige gået på pension, måske er du fortsat på arbejdsmarkedet, er tilflytter, arbejdsløs, enkemand eller måske bare synes, at det lyder spændende med et stærkt fællesskab, hvor modne mænd kan mødes, trives og deltage i klubbens aktiviteter.
Det foregår hver anden mandag eftermiddag (i lige uger) kl. 14-16
Vi mødes i Posthuset på Banegårdspladsen i Ballerup til en kop kaffe og en god snak.
Kontakt Hemingway Club: info.ballerup@hemingwayclub.dk.
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om FNs verdensmål 3: Sundhed og trivsel. Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
Mandag kl. 14-16 i lige uger
Posthuset, Banegårdspladsen 7
Hvert år betales et mindre kontingent, som går til kaffe og til honorering af foredragsholdere.