Månedens kunstner: Michela Krag-Svendsen

Det smukke i det enkle
Date
Tid
13:00 - 14:00
Bibliotek
Kulturhus Måløv
Adresse

Måløv Hovedgade 60
2760 Måløv
Danmark

Temaet for udstillingen er ”det smukke i det enkle”, illustreret på forskelligvis i forhold til farve og teknikker. 
Billederne har et roligt og enkelt udtryk, som kan skabe ro i hjemlige omgivelser.

Michela Krag-Svendsens kreative mindset er rundet af livet i det sydfranske, hvor hun var bosat i nogle år. At tegne og male har altid været en del af hende. 

Michela arbejder med akryl, olie, akvarel, foto, tus og kul. 
En del af hendes værker er præget af den periode, hvor hun boede i det sydfranske og modtog undervisning af en dygtig lokal kunstner og havde et malerophold i Vence. 
Det var varmen, harmonien og kulturen, der satte sig i hende og som har fundet permanent indpas i hendes tilgang til maleriet og hendes holistiske mindset til livet i øvrigt.

Michela startede med at male til sig selv. Med tiden fik passionen mere og mere fylde, og malerier foldede sig ud på store lærreder.

De seneste par år har Michela arbejdet ud fra tankegangen om at få kunsten ud i det offentlige rum i nye formater og materialer.

Læg din vej forbi og nyd udstillingen.

Tilgængelighed 

  • Mulighed for at trække sig: Ja
  • Handicapvenligt toilet: Ja

3.- 28. marts i den betjente åbningstid
Kulturhus Måløv, Salen 
Gratis – bare mød op